Information vedr. udbedring af potentielt utætte samlinger på koldtvandsforsyningen til køkkenet
Her et par anvisninger fra Bestyrelsen i ejerforeningen mht. det netop udsendte brev vedr. udbedring af samlinger på koldtvandsforsyningen. (Samme information findes på Facebook).
1- Det er vigtigt at få iværksat udbedringen så hurtigt som muligt for at undgå klausuleringen fra ejerforeningens forsikringsselskab, da det kan medføre store individuelle tab for de enkelte ejere, såfremt der som forventeligt opdstår flere af disse skader.
Vi vil gerne fra Bestyrelsens side opfordre til at man hurtigst muligt svarer positivt på spørgsmålet om man vil deltage i fællesudbedringen for egen regning jf. brevets punkt 1a.
2- Efter udsendelsen af brevet fra ejerforeningens advokat, har TopDanmark indvilliget i at udsætte klausuleringen da vi allerede nu har vist vi har til hensigt at iværksætte udbedringen. Dvs. vi står ikke uden forsikring på disse vandskader 01.01.2012, såfremt vi får iværksat udbedringen snarest.
3- Da de seneste estimater på udbedringen ligger i et prisniveau, der formentligt ikke står mål med en retssags omkostninger (hvad enten vi vinder sagen eller ej), vil vi fra bestyrelsens side indstille til, at vi ikke bruger penge på at kumulere dette søgsmål. Den enkelte ejer er selvfølgelig velkommen til at lægge sag an, men det vil henset til selvrisikoen på en almindelig retshjælpsforsikring frarådes, da omkostningen til sagen formentligt langt vil overstige beløbet krævet for at udbedre den potentielle skade.
Vi vil opfordre jer til at melde positivt tilbage på deltagelse i det kumulerede søgsmål jf. brevets punkt 2a, vel vidende at vi formentligt er nød til at henlægge sagen udfra en økonomisk betragtning. (Ifald sagen skal gennemføres har vi så de nødvendige forsikringsoplysninger til rådighed for kumuleringen).
Gør meget gerne opmærksom på hvis der er yderligere spørgsmål her på facebook eller via bestyrelsens mail.
Med Venlig Hilsen
Bestyrelsen
|